Nytårsaften og angst

Vores omverden består af mange forskellige lyde. Nogle af disse lyde kan være en skræmmende oplevelse for vore hunde. Mere end 30% af alle hunde er angste for høje lyde som for eksempel fyrværkeri, tordenvejr og skud.

Hunden kan vise, at den er angst ved at:

  • Den ryster,
  • Den gemmer sig,
  • Den søger kontakt med dig
  • Den går rastløst rundt.
  • Den vil ikke spise
  • Den gør meget.

Ved stærk angst vil hunden herudover:

  • Trække vejret meget hurtigt
  • Savle
  • Evt blive apatisk.

Desuden kan man opleve at en ellers renlig hund kan have et uheld indendørs. Hunden kan være så optaget af sin angst, at den ikke lystrer, når du beder den om at gøre simple ting, og ofte vil den ikke gå uden for.

Angst kan udvikle sig, så selvom det ikke er et problem for dig, at din hund er angst, skal du tænke på at det er et problem for hunden selv. Du bør derfor hjælpe din hund over dens angst. Hvis din hund er angst for bestemte lyde, og den ikke får hjælp til at overvinde angsten, er der risiko for, at den også bliver angst for andre lyde. Desuden skal der ofte stadigt mindre til, at angsten udløses. Så en hund, der oprindeligt kun reagerede ved kraftigt skyderi, vil efterhånden reagere kraftigt på selv den svageste lyd.

Man kan købe forskellige cd’er som indeholder kvalitetsoptagelser af forskellige lyde af f.eks. skud, fyrværkeri og torden. Disse cd’er beregnet til at vænne hunde til bestemte lyde, så de ikke bliver bange, når de møder dem senere i livet. Da træningen tager meget lang tid, bør du starte i god tid inden nytårsaften, hvis hunden er bange for fyrværkeri. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er muligt helt at fjerne hundens angst for fyrværkeri eller tordenvejr. Nogle gange vil træning blot dæmpe hundens angst, så det er lettere for den at klare lyden.

Der findes forskellige typer af naturmedicin og feromoner, som kan tage toppen af hundens angst. Almindelige beroligende midler tager ikke angsten, de sløver bare.

Gode råd til at komme godt igennem nytårsaften

  • Sørg for, at hunden får tilstrækkelig motion i tiden op til nytårsaften og på selve dagen. Hav din hund i line, da den kan løbe væk, hvis den bliver forskrækket af f.eks. et højt brag. Leg desuden med hunden, og giv den forskellige små opgaver, f.eks. i form af søgeøvelser, så den bliver mentalt træt.
  • Tag aldrig hunden med ud, når fyrværkeriet er på sit højeste. Luft hunden tidligt på aftenen, inden skyderiet starter, og luft den først igen næste morgen.
  • Undgå selv at skyde fyrværkeri af nær hjemmet, og aftal med naboerne, at de heller ikke gør det. Undlad af fyre bordbomber af.
  • Lad aldrig din hund være alene hjemme nytårsaften, og forlad aldrig hunden for at gå ud at se på fyrværkeriet. Du risikerer at få en hund, som både er angst for fyrværkeri og angst for at være alene hjemme.
  • Tag væk med hunden til et roligere sted, hvis du har forventning om, at der vil blive fyret meget fyrværkeri af, der hvor du bor – eller få hunden passet et roligt sted hos mennesker, som den kender.
  • Træk gardinerne for vinduet, eller rul persiennerne ned i det rum, hvor hunden opholder sig under afskydning af fyrværkeri. Afspil eventuelt beroligende musik for hunden. Det gør den mindre opmærksom på lyde udefra.
  • Hvis hunden vil gemme sig, skal den have lov til det. Du kan eventuelt lave en lille hule til hunden i god tid inden nytårsaften, så den har mulighed for at vænne sig til den. Husk, at hunden skal have mulighed for at gå ind i og forlade hulen, som den har lyst.

Husk at jeg holder Nytårs sjov d. 31/12-18 

 10.00- 12.00 og kl. 13.00-15.00

Seniorhunden

Når hunden bliver gammel, sker der en gradvis svækkelse af kroppen og dens funktioner. Hvor hurtigt disse ændringer indtræder, afhænger af en masse forskellige faktorer, herunder hundens størrelse, race og hvordan dens liv hidtil har været, er den blevet trænet meget med osv. . Man siger at hunden bliver senior hund omkring 6-8 års alderen.

Når hunden bliver ældre ændres dens energibehov, og for de fleste hunde betyder det, at de har brug for mindre mad end da de var unge. Det resulterer ofte i overvægt hos seniorhunden, og kiloene kan være svære at komme af med, når de først har sat sig på sidebenene. Det er vigtigt at holde øje med sin senior hunds vægt da overvægt giver en nedsat levealder, og kan derudover give en nedsat livskvalitet hos hunden.

Den ældre hund har lettere ved at miste muskelmasse og sværere ved at genopbygge det igen. Musklerne er med til at støtte skelettet og leddene, og det er derfor vigtigt at vedligeholde den ældre hunds muskulatur gennem både fornuftig motion og god kost. Ledbruskens og ledvæskens kvalitet falder, og risikoen for ledsygdomme, som eksempelvis gigt, stiger. Sådanne sygdomme er smertefulde og har en stor indvirkning på hundens livskvalitet, det er derfor vigtigt at de opdages og behandles. Ofte ses der muskelstivhed, halthed eller mindre lammelser hos den ældre hund. Hvis du oplever haltheder eller lammelser hos din hund, så bør du kontakte din dyrlæge.

Sanserne bliver svækket i takt med at hunden bliver ældre. Herunder ses blandt andet nedsat syn, lugtesans og hørelse – alle tre er vigtige for hundens evne til at opleve verden omkring sig. Dette kan betyde at hunden har brug for ekstra støtte fra ejeren, især når den er ude i ukendte omgivelser. I takt med at hunden bliver ældre kan det opleves at hunden bliver dårligere til at håndtere ydre påvirkninger, og at den har lettere ved at blive stresset.  Nogle ældre hunde kan få et nedsat behov for kontakt med andre hunde. Dette kan medføre forskellige adfærdsændringer forbundet med stress og angst, som eksempelvis øget aggression, uro, passivitet eller urenlighed. Har hunden smertevoldende sygdomme, som for eksempel gigt, kan dette også nedsætte dens tolerance over for stress.

Hos den ældre hund bliver huden  tør og mindre elastisk og dens evne til at gendannes bliver dårligere, og derudover kan pelsen blive mat og tynd. Da huden er den ydre barriere, kan nedsat modstandskraft i huden gøre, at sår heler dårligere, og hunden bliver mere modtagelig over for infektioner udefra.

Hvad kan jeg selv gøre for at give min seniorhund et godt liv?

Afpas din hunds motion med den mængde foder, du giver. Du skal for
alt i verden undgå, at din hund bliver overvægtig. En gammel hund bliver let passiv, hvis ikke du som ejer ikke søger for at holde den aktiv. Risikoen for, at hunden skal blive senil, øges også, hvis den er passiv. Motioner din hund hver dag i passende mængde. Gå ture sammen i naturen eller lav hundefitness.

Sørg for at holde din hunds sovested rent, tørt og varmt. Tænk på, at seniorhundens stofskifte nedsættes, og den derfor lettere kommer til at fryse.

Vær opmærksom på om din seniorhund har regelmæssig og normal afføring, og om den har let ved at tisse. Hvis hunden drikker mere, tisser mere eller hyppigere, eller hvis hunden har uregelmæssig eller unormal afføring, kan det være tegn på alvorlige sygdomme, og du bør derfor kontakte din dyrlæge.

Stress hos hunde

Mange hunde lever i en konstant stresset tilstand, uden ejeren har den mindste anelse om det.

Hvordan opstår stress hos hunde?

De situationer, der typisk medfører kronisk stress er at vi inviterer til bolde- og pindekast med hunden, eller vi tager på lange cykelture og joggingture med hunden løbende ved siden af, eller at vi træner dagligt eller næsten dagligt, lydighed, agility e.l. Resultatet er, at hunden hver dag bliver fysisk overaktiveret og derved får den et alt for højt niveau af adrenalin og kortisol i kroppen. Niveauet er så højt, at det vil tage tre-seks dage at få ned på et normalt niveau igen. Problemet er, at det aldrig sker, fordi hunden allerede dagen efter udsættes for det samme høje niveau af fysisk aktivitet Hunden når altså aldrig at få sit stress niveau normaliseret inden næste aktivering.

En anden grund til kronisk stress kan være kroniske smerter fra fx gigt, svulster eller tandproblemer. Her kan hunden ikke håndtere situationen og få smerterne væk, hvilket vil stresse den. Øvrige årsager til kronisk stress er træklege, brydelege, alene hjemme, hårde træningsmetoder eller jævnlige skænderier i familien.

Hvordan påvirkes hunde fysisk og psykisk af dette?

Hunde reagerer på forskellige måder alt efter race og indvid. Man kan opleve at hunden bliver hyperaktiv, genstandsfikseret, gøende, trækkende, destruktiv, passiv, indadvendt, har tvangs handlinger, er ukontaktbar og/eller forvirret. Herudover er det normalt, at hunde kan få kort lunte ved kronisk stress.

Den umiddelbare reaktion på en stresspåvirkning er en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvilket medfører en frigivelse af hormonerne adrenalin og noradrenalin fra binyremarven. Disse hormoner gør hunden parat til kamp eller flugt ved at sende blodet fra fordøjelsesorganer og tarme ud til musklerne. Desuden øges hjertets pumpen og åndedrættet. Niveauet af adrenalin og noradrenalin bliver normaliseret i løbet af 3-6 dage.

Efter et stykke tid produceres og frigives også det steroide hormon kortisol fra binyrebarken. Det forstærker virkningen af adrenalin og noradrenalin og gør hunden klar til en længerevarende stress. Kortisol øger nedbrydning af protein og fungerer som insulinantagonist, hvilket medfører nedbrydning af muskel- og fedtvæv. Det betyder, at hunden skal spise en del for at opretholde sit væv og da en stresset hund, kan have svært ved at spise, er dette potentielt et stort problem. Niveauet af kortisol normaliseres først i løbet af 3 uger uden yderligere påvirkninger af stress.

Hvordan kan vi hjælpe hunden hvis den er blevet stresset?

Har du en stresset hund, er det ikke nok at droppe de fysisk krævende aktiviteter. Hunden skal også have stimuleret sine sanser, så de beroligende hormoner bliver aktiveret. Når I går tur, skal du fokusere mere på at gå stille og roligt og samtidig sørge for, at hunden får stimuleret sine sanser. Gå i et markant langsommere tempo, end I plejer, og lad hunden sanse og undersøge sine omgivelser mere koncentreret

Så for at få hunden ned i gear er det altså masser af gåture, hvor du lader hunden gå og snuse uden din indblanding eller igangsættelse af aktiviteter.

Tag en timeout på gåturen, og sæt jer ned og slap af sammen.  Stryg din hunds krop med rolige og harmoniske strøg.

Det at du stimuler din hund fysisk dagligt gennem berøring og massage øger udskillelsen af oxytocin, som giver ro, veltilpashed og velvære.

Hunden har behov for at aktivere det såkaldt parasympatiske nervesystem, der øger mængden af rolige hormoner. For at erstatte det høje fysiske aktivitetsniveau, som din hund har været vant til, kan du med stor fordel fokusere på øvelser i kropskontrol. Du kan nemt bruge naturen og miljøet, du færdes i. Lad hunden gå op på noget, eksempelvis en sten eller bænk. Lad den springe over noget, gå balance eller krybe under noget. Bare husk at det skal forgå stille og roligt.

Under øvelserne fokuseres der ikke på fart, men på langsomme bevægelser, hvor din hund skal koncentrere sig. Her trænes koordinering af både venstre og højre side af kroppen. Det giver en sund træthed, som giver en bedre og dybere søvn og øger din hunds generelle intelligens. Søvn er nødvendig for at restituere, øge læring og være klar til en ny dag. Hundens døgn er baseret på meget søvn og hvile. En hvalp skal sove 18-20 timer dagligt, en ung hund 14-18 timer, en voksen hund 14-16 timer, og ældre eller syge hunde op imod 18-20 timer.

Har du spørgsmål til dette indlæg eller vil du gerne have hjælp til ideer til sund aktivering af din hund er du altid velkommen til kontakte mig.

Hundedækken – skal/skal ikke

Vi nærmer os hastigt den mørke og kolde tid og så er der nok mange der tænker på om hunden egentlig har brug for et dækken?

Hunden stammer oprindelig fra ulve og de kan uden problemer klare ned til 10-20 graders frost, også slædehunde er meget kuldetolerante. Men andre racer har vi har lavet om på, så de kan være meget små, tyndpelsede eller ligefrem hårløse. Disse hunde har en højere legemstemperatur end almindelige hunde, simpelthen for at kunne modstå varmetabet, der kommer, fordi de ikke har nogen pels.

Hunde der bliver udsat for nedkøling bliver modtagelige overfor sygdomme og andre dårligdomme, herunder gigt.

Derfor vil det være en rigtig god idé at give disse hunde et dækken på. Ligeledes kan også ældre hunde have behov for ekstra varme, når de skal udenfor.

Hvis du bruger din hund til jagt eller træner andre sportsgrene med den, agility, lydighed osv., er det også en god ide at give den et dækken på i pauserne. Således at hunden ikke bliver afkølet i disse pauser for herefter at blive taget ud og skal yde igen.

En kold hund der skal præstere vil være i stor risiko for at få en skade. Det er nøjagtigt ligesom os mennesker, vi kan heller ikke spurte 100 meter hvis vi fryser og er kolde.

Hvor koldt skal det være, før hunde skal have dækken på?

Det er meget individuelt. Man må se på, hvordan hunden har det. Man kan mange gange se, at de fryser, og man kan aflæse det på hele deres bevægemønster. En varm hund bevæger sig frit og er glad, mens de andre skutter sig lidt og kan ryste.

Herud over er skal man være opmærksom på ikke at lufte sin hund for længe ad gangen, når det er rigtigt koldt.

Vælg dækken efter temperatur og vindforhold

Om efteråret og foråret behøver dækkenet måske kun at være vind- og vandtæt, mens det om vinteren gerne må været foret.
Sørg for at vælge et dækken, som sidder rigtig godt på din hund, så det ikke gnaver eller laver sår, men samtidig sidder tæt nok til at varme.

Sko til hunde

 Der er inden for de seneste år også dukket sko til hunde op. Det lyder måske lidt skørt men ideen er faktisk ganske fornuftig.

Vores hunde kan nemlig få problemer med for eksempel hudafskrabninger på poterne, når vejene er fyldt med salt.  Der er også nogle hunde, der får problemer med den blanding af sne og salt, der kommer op mellem trædepuderne, det er altså rigtig koldt  og ubehageligt for dem. Det kan fremkalde rødmen og irritation af huden, derfor kan det faktisk være en god idé at give hundene sko på. Hvis I går steder hvor der saltes, men ikke er vild med ideen om at give sin hund sko på så er det i hvert fald en god idé at skylle hundens poter, når man kommer hjem fra gåturen.

Valg af sele

Generelt anbefaler jeg altid at bruge seler til hunde. Som hundemassør ser man desværre mange nakkeproblematikker hos hunde der går med halsbånd. Men når det så er sagt så er det også rigtigt vigtigt at vælge den rigtige sele til sin hund. En sele der ikke sidder korrekt på hunden og hæmmer dens bevægelighed kan også give skader, da den kan komme til at gå og kompensere.

Hvad er vigtigt at se på når der skal vælges sele?

  • Det er vigtigt at der er maximal bevægelighed i skulderen, og ikke noget der genere i armhulen dvs at det er ikke godt at vælge en sele der går henover skulderen (se billederne neden for)
  • Skulder- og albueleddet skal være helt frit og må ikke støde på selen foran eller på siden (der skal være 3 fingres bredde mellem albueleddet og selen.
  • Selen må ikke presse på halsen.
  • Selen skal ligge godt tilbage på ryggen, ikke på hundens nakke, gerne med et bredt mellemstykke, så trækket bliver bedre fordelt over hundens krop.
  • Selen skal ligge stabilt på hunden og må ikke vride.
  • Vælg gerne en sele, der kan spændes ind flere steder, så den bedre kan reguleres.
  • Selen skal sidde godt til, men ikke for stramt. Du skal kunne få to fingre ind under den.
  • Polstrede seler er mere behagelige for hunde og slider mindre på pelsen.
  • Tag højde for om din hund går foran eller bagved dig, når du vælger model: Eksempelvis er nogle modeller nemmere for en hund at hoppe ud af, hvis har tendens til at gå bag ved dig
  • .

Bagpartskontrol

Hunde har generelt svært ved at styre bagenden. Det er forbenene, der bestemmer og resten af kroppen, fra navlen og bagud, følger bare med som en slags anhænger. Det er som oftest også her at man som hundemassør ser at hundene har problemer i bevægeapparatet.
Derfor er det vigtig at træne bagpartskontrol, altså lære hunden, at bagbenene godt kan noget selv og sørge for at sin hund får brugt musklerne i denne del af kroppen.

Det kan man bl.a. gøre med elefant-øvelsen.

Til denne øvelse kan du f.eks. bruge en opvaskebalje, en klodskasse, en murebalje eller en skammel. Det er bare vigtigt, at genstanden ikke kan tippe og at den passer til din hunds størrelse, jo større hund, jo større genstand.

Præsenter baljen, kassen e.l for hunden. Ros og beløn, ved kontakt med snuden. Fang hundens opmærksomhed og hold en godbid henover baljen og præcis så højt, at hunden ikke kan nå den, uden at gå op på baljen. Ros og beløn, så snart hunden rører baljen med en pote, eller endnu bedre, stiller sig op på baljen med begge forpoter.

Når hunden har forstået øvelsen, skal den selv tilbyde at gå op på baljen. Du skal rose og belønne hunden hver gang.

Når hunden er blevet fortrolig med baljen, kan øvelsen udbygges med at hunden går rundt om baljen med bagbenene og forbenene er på baljen.

Bakke øvelse er også en god måde at træne bagppartskontrol på.

Til at starte med at du evt træne langs en væg og bare et par skridt. Du går stille mod din hund og siger ”bakke” når hunden tager et skridt bagud roser du og giver en godbid. Det gentager du et par gange. Herefter skal hunden tage flere og flere skridt bagud.

Nu har din hund sikkert fanget øvelsen og du behøver ikke træne langs en væg.

Træning på forskellige typer underlag

Ved at gå ture på forskellige underlag kan du få en mere alsidig træning af din hund og derved styrke de forskellige muskelgrupper hos din hund. En veltrænet hundekrop klarer lettere hverdagens belastninger og holder som oftest længere.

Hvis I går meget på asfalt kan det i længden slide på hundens led, men i passende mængder kan det være med til at styrke dens led og sener. En jordsti vil hjælpe hunden med afsættet, når den løber og dette er mere skånsomt for ledende.

Bevæger hunden sig ud i sand, vil den, i stedet for at få hjælp med afsættet, lægge kræfter på at trække benet op fra sandet. Den vil heller ikke få samme støtte, når den sætter poten ned igen, da sand er meget bevægeligt og let flyder ud. Dette giver større udfordringer til balancen og vil hjælpe til at træne de stabiliserende muskelgrupper, herunder core-muskulaturen, som er de vigtige muskler i ryg og mave, der støtter rygraden og har stor betydning for et sundt bevægeapparat.

Du kan gå i forskellige typer af vegetation eller ujævnheder, når du vælger underlag. I lavt græs vil hunden ofte lave en slæbende bevægelse med benene, der føres horisontalt hen over jorden. Hvis du flytter den ud i høj vegetation, f.eks. lyng, eller et tykt lag blade vil hunden løfte benene mere i hvert skridt, dette vil særligt aktivere hundens rygmuskulatur.

Forskellige underlag er en enkel metode for at gøre de daglige gåture lidt mere spændene. De kan gøres både med hunden i og uden snor og kan samtidig kombineres med andre øvelser. En anden type af underlagsøvelser er at finde forskellige, for hunden unaturlige, underlag, du lægger ud på jorden og træner den at gå på. Dette kan f.eks. være en oppustet luftmadras eller en presenning.

Vær særligt opmærksom hvis du træner på glatte underlag, så hunden ikke får forstrækninger og vær opmærksom på hundens comfort-zone. Den skal udfordres, men i et passende tempo. Pas på med at gå for hurtigt frem. Tænk på at hunden kan behøve optræning og langsom tilvænning til visse underlag.

Gjort på den rigtige måde, vil det ikke alene træne hunden fysisk, den vil også få bedre selvtillid, når den føler sig dygtig og mere sikker på, hvordan den skal klare nye udfordringer. Ved at lave denne form for aktivering vil det styrke hundens tillid til dig, da du som leder er den, der har guidet den igennem udfordringerne

Hvordan kan vi styrke led og muskler

Lige meget hvad vi bruger vores hunde til er det altid en god ide at bruge lidt tid på at styrke deres led og muskler.

Det kan gøres ved at lave nogle simple kropskontrol øvelser. Udover at styrke leddene, er denne form for træning også rigtig god til at få hunden til at bruge hjernen lidt, da træningen kræver at hunden hele tiden er koncentreret. Herudover øger det hundens selvtillid at få mere kropskontrol. Ja, og så synes vores hunde jo også altid at det er fedt at lave noget sammen med os 😊

Øvelserne træner hundens balance, giver større stabilitet og nedsætter risiko for skader og overbelastninger.  Øvelserne kan også bruges ved genoptræning, da de er blide for hunden.

Man skal have en smule træningsudstyr, dog er det ting vi ofte har i hjemmet alligevel 😉

Her kommer jeg med nogle øvelser hvor du har brug for en luftmadras og en peanut fitness bold, du kan også bruge en almindelig fitness bold.

Hunden skal lave simple øvelser på luftmadrassen ( gå henover, sit og dæk). Pga. det ujævne underlag bruger hunden alle muskler på at holde balancen.

På peanutbolden starter man ved bare at lade hunden stå med forbenene på den. Senere kan den stå kun med bagbenene på den. Den kan lære at gå med bolden (Have forbenene på, og skubbe den fremad under sig imens), samt den kan stå helt oppe på den med alle 4 ben.
Husk at holde bolden, for at hjælpe hunden. Hvis bolden bare ruller afsted under hunden, kan hunden få en dårlig oplevelse eller end dog komme til skade! (du kan stille dig med bolden mellem benene eller du kan skubbe bolden op mod en væg)
Efterhånden som hundens balance øges, kan du holde mindre og mindre fat i bolden, så den får lov at skulle holde balancen på den mere og mere selv.

 

Træn kun i korte perioder (5 minutter) i starten og husk at stoppe inden hunden bliver ukoncentreret.

HUSK: Hvis hunden begynder at sitre, så har du trænet for meget!

Forslag til aktivering

Man får et langt bedre forhold til sin hund og man får en masse gode oplevelser sammen, ved at stimulere sin hund. Man får en velstimuleret hund, der føler sig værdsat, og man undgår, at hunden udvikler problemadfærd.
Det kan klares uden at man behøver at bruge en masse tid på det.

Aktiveringsøvelser kan groft inddeles 3 grupper:

Næsearbejde
Kropskontrol med balanceøvelser
Lydighedsøvelser og tricks.

NÆSEARBEJDE
At bruge næsen og løse opgaver er en rigtig god måde at aktivere sin hund på. Hunde har en fantastisk veludviklet lugtesans og hunden bruger en masse energi på at bruge denne sans.

I naturen bruger hunde langt den største del af deres tid på at finde mad. Det kan vi sagtens efterligne hjemme så lad ikke hunden få sit foder “gratis” i madskålen. Fodres hunden med tørfoder, kan man dele dens dagsrationer op i mindre portioner og anvende det til aktivering af hunden.

Man kan opbløde tørfoderet i vand tilsat lidt bouillon eller man kan anvende hundemad på dåse. Når tørfoderet er blevet opblødt, fyldes blandingen i tømte og rengjorte marvben og lægges i fryseren. Marvbenet gives til hunden i frossen tilstand, da den så bruger længere tid på at tømme den.

Aktivering indendørs.

Tørfoder smidt på gulvet i huset eller gemt alle mulige steder inde i huset. Gradvist kan man gøre det sværere ved at gemme dem bag puder, stoleben, eller man kan lægge dem lidt i højden f.eks. på en reol eller ved at gemme foderet i en kasse o.l.

Man kan komme en del af foderet i en ½ liters sodavandsflaske og lade hunden puffe og skubbe for at få det ud. Kom tørfoder i forskelligt aktivitetslegetøj (Lad aldrig hunden være alene med legetøj for skulle der gå noget galt, er det rart at være i nærheden).

Man kan også komme opblødt foder, dåsemad eller leverpostej i aktivitetslegetøj og komme det i fryseren – serveres for hunden i frossen tilstand.

Kom tørfoder i en tom, rengjort mælke-/ juicekarton. Den lukkes bedst muligt uden brug af tape. (Hvis det er en karton med skruelåg så husk at fjerne låget, da hunden kan få det galt i halsen) Selvom alle hunde har et naturligt behov for at flænse og rive, behøver man ikke at frygte, at man dermed lærer hunden at ødelægge ting, tværtimod tilfredsstiller man dens “naturlige” behov for at flå et bytte.

 

Finde godbidder under et krus:
I denne øvelse skal hunden lære at lugte sig frem til godbidden og skal samtidig også selv regne ud, hvordan den får fat i godbidden ud under kruset.
Læg en godbid under et krus. Vis hunden kruset og lad den selv opdage, at der er en godbid nedenunder. Det kræver koncentration at finde ud af, hvordan man får fat i godbidden! Hold øje med, at den selv kan finde ud af at vælte kruset. Hvis ikke, så vis den, hvordan man gør. Husk at bruge ordet SØGE. Dette ord skal hunde have printet ind i hukommelsen, så den altid forbinder ordet med noget spændende. Det er vigtigt at starte med et krus, som er meget nemt at vælte, f.eks. et plastik krus (de kan købes til billige penge i IKEA), der er højt, smalt, let og som står på et tæppe. Det kan hjælpe i starten, at det er et gennemsigtigt krus. Hvis det er meget svært for hunden at komme i gang med at løse opgaven, er det en god ide at finde de godbidder, som hunden bedst kan lide.

Når hunden er blevet god til at vælte, gøres øvelsen sværere og sværere. Det gøres ved, at genstanden over godbidden enten bliver lavere, tungere, bredere eller flyttes fra tæppe til glat gulv. Til sidst skal hunden finde godbidden under en tung tallerken.

Øvelsen kan også varieres ved at man øger antallet af krus. I starten lægges der godbidder under dem alle. Lad hunden arbejde sig frem og vælte krusene en ad gangen. Lad hunden arbejde i fred og vent med at rose og klappe den til øvelsen er helt færdig, så hunden ikke bliver forstyrret. Når hunden er blevet skrap til det, gøres øvelsen sværere ved kun at lægge godbidder under nogle af krusene – så skal hunden snuse sig frem til, hvilket krus, det kan betale sig at vælte.

Papæsker:

Tag en papkasse og krøl nogle avissider løst sammen og smid i kassen. Oveni smides lidt godbidder og hunden skal nu finde godbidderne imellem aviserne. Husk at tage hensyn til hundens størrelse, når der skal findes en papkasse.
Køkkenrullepap kan også bruges. Godbidden lægges i røret og begge ender lukkes med sammenrullet avispapir.

Pakke ud af klæde:

Man starter med at lægge en godbid under et udfoldet klæde (håndklæde/viskestykke der ikke er for stort). Hunden skal bruge snude og poter for at fjerne klædet og få fat i godbidden. Hvis den bider i stoffet, så afled den, “ikke ødelægge”, og hjælp den med at løse opgaven. Masser af ros når hunden finder godbidden. Gradvist øges sværhedsgraden:

Klædet foldes på forskellige måder rundt om godbidden, godbidden rulles ind i klædet. Til sidst rulles godbidden ind i klædet og der bindes en løs knude.

Aktivering i haven:

Foder/godbidder spredt ud på græsplænen eller gemt forskellige steder i haven.

En sjov og krævende leg for hunden kan også være at finde ting. Tag hundens yndlings legetøj med ud og leg lidt med det. Når hunden er ivrig efter at få fat i legetøjet, så kast det ind i noget højt græs eller gem det og lad hunden snuse og lede efter legetøjet. Når hunden finder legetøjet, roses og belønnes den med leg. Øvelsen kan gøres sværere ved at binde hunden af, imens man gemmer legetøjet. Prøv også at gemme legetøjet lidt i højden fx. at binde det fast en gren eller lægge det op på en sten.

Aktivering på gåturen:

De daglige gåture er et andet godt tidspunkt at aktivere hunden på. Smid godbidder på gåturen, som hunden skal finde. Det kan være godbidder smidt i højt græs, op ad skrænter, i bunker af blade, på større sten. Godbidder med hul i kan sættes på lave grene. På stranden kan man grave tørre godbidder lidt ned i sandet eller sprede det i områder med sten. Gør det nemt for hunden i starten at finde godbidderne og gør det kun gradvist sværere. For vandglade hunde vil det være en sjov udfordring at skulle finde godbidder i lavt vand. Denne øvelse kan også udføres med en balje fyldt med vand.

Er hunden uopmærksom på dig, kan du “pludselig blive væk” og hunden skal finde dig. Det lærer hunden at være opmærksom på, hvor du er henne. Husk at belønne hunden, når den finder dig. Er man flere med på gåturen, kan man skiftes til at gemme sig for hunden. Hvis hunden er uopmærksom, så prøv om du kan stikke af fra den i modsat retning. Beløn hunden, når den indhenter dig.

På gåturen er det oplagt også at samarbejde om nogle små øvelser som f.eks. øjenkontakt, sit, dæk, stå, plads og forblive i position i gradvis længere tid. Det kan være for at aflede opmærksomheden fra en anden hund eller bare for at få hunden til at fokusere på dig. Beløn hunden for at samarbejd

Kropskontrol

Hunden bruger hjernen, når den skal koordinere sin krops bevægelser i forskellige vanskelige situationer.

Balanceøvelser styrker kropskontrollen og samtidig selvtilliden. Hvis hunden er usikker er det dog yderst vigtigt at man ikke presser den, men stille og roligt vise den, at den godt kan. Begynd forsigtigt med nogle nemme øvelser, så man ikke skræmmer hunden. Det kan f.eks. være “elefant” her har hunden forpoterne op på en balje. Efterhånden som hunden bliver mere og mere sikker, kan øvelsen udvides til at hunden går rundt om baljen med forpoterne oppe på baljen.

Ved at lade hunden bruge de små forhindringer, der er på gåturen, styrkes hundens balance og selvtillid.

Lær hunden at gå balance på bænke og borde, træstammer, sten, legeredskaber, broer og stabile bunker med træstammer i skoven. Et rør kan man lære hunden at kravle igennem. Små forhindringer kan man lære den at spring over eller kravle under. Gå mellem mange nedfaldne grene eller områder med større sten. Gå zigzag mellem træerne i skoven eller parken. Gå op og ned ad bakker ( husk blot altid at gå i zigzag, herved overbelaster du ikke for- og bagparten)

Lær hunden at stå på større sten, ting der vipper og eksempelvis stole. Man kan også prøve at træne lette øvelser som sit, dæk og stå på ting i forskellige højder.

OBS: Pas på i regn og frost, hvor “redskaberne” kan være glatte.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og sammen kan vi finde øvelser der passer nøjagtigt til dig og din hund.